Bag BJØRN står producer og rapper Eigil Bjørn Meldgaard, der udover at være soloartist også er den ene halvdel af r&b/hip-hop duoen UNG-SKAB. Eigil har oprindeligt baggrund som klassisk violinist, men begyndte at producere beats i sin fars kælderstudie i hans tidlige teenageår.
BJØRN er en følsom karakter, der rapper om at blive voksen, at være en dårlig ven og at ses med piger, man aldrig bliver forelsket i. Tematisk bevæger teksterne sig omkring toxiske forhold og relationer, overfladiskhed og en selvdestruktiv tilgang til kærlighed. Lyrisk og flowmæssigt er BJØRN bla. blevet omtalt som “spydspids for de nyeste tendenser på den danske hiphop-scene”.
_______________________________
Den dansk/svenske singer-songwriter er tilbage med sit første store værk siden sit debutalbum fra 2021. Albummet, der udgives d. 13. oktober på 100Blaa, hedder “Far From Home” og strækker sig over 12 sange, der alle er skrevet og indspillet i Paris i løbet af det sidste år.
Den 13. oktober udkom Meyers længe ventede andet album, “Far From Home”. Albummet er en kulmination på det sidste år i Meyers liv, hvor han har boet i en 9 kvadratmeters lejlighed i Paris’ 18. arrondissement. Værket er en multifacetteret coming-of-age fortælling, der handler om at flytte til et andet land, slå op med sin kæreste, møde nye mennesker – og lære sig selv at kende på ny.