Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Evigby | Support: Ny Skole Patina
18/05/2023 // 19:00 - 23:00

Oplev det fantasifulde undergrunds-hiphop eventyr Evigby. Når de
gæster Volume Village, og spiller sange fra deres kommende
debutalbum “John Tonic og Metalhjertet”. Med support fra det
højenergiske rap kollektiv Ny Skole Patina.

Evigby er et moderne eventyr fortalt i dansksproget Hip Hop og Manga. Evigby leverer en
storslået teatralsk rapkoncert med fuldt liveband, der inviterer publikum på en rejse ind i
deres omfattende fantasiunivers. Til den uendelige dystopiske sci-fi metropol der er “Evigby”.
Hvor en række absurde fantasifostre taler gennem den anonyme rapper med de mange
stemmer. Hvor musikken følger fortællingen, hvor alting er reklamer, bureaukrati, bots og
clickbait. Hvor konkurrencen er hård og forvirringen total.

Evigbys musik er inspireret af amerikansk hiphop, af navne som Kanye West og Kendrick
Lamar. Lyrikken bevæger sig mellem moderne popmelodier og cypher-lignende rapflows,
altid med fortællingen for øje, bundet sammen af Evigbys live orkester, der rutineret
omfortolker Evigbys, ellers tunge elektroniske sample-orienterede hiphop beats, til
spændende levende livelyd.

Evigbys debutalbum “John Tonic & Metalhjertet” er resultatet af næsten fire års fokuseret
arbejde, og har sat den anonyme frontmanden i forbindelse med produceren

FreddyKonfeddy, tegneren SØNC og et band af dygtige livemusikere. Der tilsammen gør
Evigby til et ambitiøst dansk musikprojekt, der gennem en sammensmeltning af
eksperimenterende dansksproget rap og et mangainspireret sci-fi tegnefilmsunivers, har
skabt et unikt og fordybende univers af musik, teater og tegning.

Evigbys debutalbum “John Tonic & Metalhjertet” fortæller historien om den barnlige lømmel;
John Tonic, der møder den voksne og iskolde gangster; Byggemand Job. Om livet og døden
i et teknokratisk bureaukrati. Om den kosmiske abe; Åge Den Kogende, og dybets
dekadente titan; Mes Mefisto. Evigby har altid fortællingen i fokus, og den opmærksomme
lytter vil kunne genkende de forskellige karakterers stemmer, livsfilosofier og oplevelser i
lyrikken, der er skrevet som dialoger og monologer fra karakterernes synspunkt i det fiktive
univers. Samt i musikken der skifter stemning alt efter hvilken karakter, der taler igennem
den anonyme frontmand.

SUPPORT: NY SKOLE PATINA

Ny Skole Patina, det dobbelthovedede monster, består af to unge køtere ved navn Frede Horsholt og Kristoffer Vendelboe. Duoen udgav den 2. juli 2021 deres anden EP “Trods Hån og Nærighed, vol. 2” i samarbejde med producertalentet Poni Puff, og siden da var intet det samme. De musikalske rødder udspringer i hiphop, og ender i diverse afkroge af genre-spektret, hvilket lægger op til en syret oplevelse, når Ny Skole Patina, gør deres entre. Ny Skole Patina adskiller sig især fra det kommercielle lydunivers’ tendens til at fjerne diversiteten, kunstnere indbyrdes. Med en dybdegående tilgang til lyrikken går rapperne lige til stregen og derover med deres tabufrie og provokerende tekster, der har til formål at italesætte samfundet og menneskets skjulte facetter, gennem egne erfaringer.


Detaljer

Dato:
18/05/2023
Tidspunkt:
19:00 - 23:00
Pris:
30,00kr.
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Volume Village
Thomas Koppels Gade 201
Aarhus C, 8000 Denmark
+ Google Maps
Telefon
+45 4160 6076

Arrangør

Laurits Von Undall
Telefon
42159160
E-mail
kosmokratorfirma@gmail.com

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er ikke længere tilgængelige