Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Pitch Live 2.0
17/08/2023 // 19:00 - 23:30

Oplev:
Giddy Goye – Hunnid22 – Pater – Pradanøia

I anden runde af musikforløbet Pitch er Giddy Goye, Hunnid22, Pater og Pradanøia blevet udvalgt af en gruppe professionel fra den danske musikbranche. De får muligheden for at showcase deres musik i Volume Village når alle fire spiller koncert 17. august.

Entré: 50,-

______________________________________
Om artisterne:

Pater:
Paters musik tager udgangspunkt i forsangeren Stines sange om stivnede idealer, køn og relationer. I mødet mellem de brutale tekster og musikernes nærvær og begejstring, opstår Paters lyd. Blandt de syv medlemmer er to søskendepar og fire kollektivroomies. Dén tryghed stråler igennem i en intens liveoplevelse, hvor blæs, percussion, samples og synth vender vores forventninger til pop på hovedet.
_____________________________________
Hunnid22:
Hiphop-kollektivet HUNNID22 er efterhånden en gruppe, som ikke kan defineres på genren. Det nyskabende kollektiv fra Aarhus V, arbejder på at skubbe grænser og udfordrer hele hip-hop scenen i Danmark, med deres avantgarde tilgang til at skabe musikalske kompositioner, der går fra at være hårdtslående og energiske, til at være ørehængende og pakket med soul. Med medieomtale fra de største musikmagasiner i Danmark som Soundvenue, Gaffa, Bands of Tomorrow & P3, er HUNNID22 klart en af dem, som man skal holde øje med nu, og i fremtiden. Med en lyd der er lyrisk legende, fyldt med sprængfulde flows og nærmest upoleret men autentisk, kan de slet ikke sammenlignes med nogle andre.
_____________________________________
Pradanøia:
Træd ind i PRADANØIAs dragende elektroniske verden, hvor alting vakler mellem eufori og dysfori. Deres kraftfulde lydunivers og excentriske live-performances vil få dig til at miste fodfæste og flyde med i en transcenderende oplevelse. Den nyskabende elektroniske duo formår at sætte kroppen i bevægelse og sindet i trance, med deres store House-akkorder, UK Garage-inspirerede grooves og undertoner af skandinavisk melankoli. Deres musik er et kampskrift imod begrænsninger – en invitation til at omfavne individets frisættelse og fremme ligestilling. Gør dig klar til at opleve en musikalsk eksplosion i et rum med ubegrænsede højder, som pirrer din nysgerrighed og sender dig ud på dansegulvet med en ustyrlig trang til at bevæge dig!
_____________________________________
Giddy Goye:
giddy goye har krudt i røven og hendes energi er hæmningsløs og fjollet samtidig med, at der er plads til sensualitet og inderlighed. Med sin dragende stemme og kække tekster om kærlighed til piger og drenge, hede drømme om natten og opvæksten i Vestjylland, tager unge giddy goye dig med ind i et lydunivers af energiske og storladne pop-produktioner, du ligesom hende selv får svært ved at stå stille til.
På under to år har giddy goye allerede formået at spille over 20 koncerter heriblandt SPOT 2022, spille support for blandt andre Undertekst på Train og for Ameli Dot på HeadQuarters i Aarhus og Idealbar i København , hvor hun hev fire stjerner hjem fra GAFFA. Derudover spillede hun som en del af ESNS’ ekstraprogram i Holland tilbage i januar, spillede udsolgt Hotel Cecil til Royalties Showcase i april og spillede for nylig på Distortion 2023.
giddy goye udgav debutsinglen LOVERBOY i september 2022 igennem det københavnske indie-label 100blaa, som blev anmelderrost af både Bands Of Tomorrow og GAFFA.
D. 16. juni er hun tilbage med en opfølgende single, der bliver begyndelsen på et udgivelsesforløb, der kulminerer i en EP primo 2024.

Detaljer

Dato:
17/08/2023
Tidspunkt:
19:00 - 23:30
Hjemmeside:
https://fb.me/e/t6b5rvDU

Sted

Volume Village
Thomas Koppels Gade 201
Aarhus C, 8000 Denmark
+ Google Maps
Telefon
+45 4160 6076

Arrangør

Aarhus Volume
Telefon
41606076
E-mail
kontakt@aarhusvolume.dk
Se Arrangør hjemmeside

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er ikke længere tilgængelige