Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Pitch Live
16/03/2023 // 19:00 - 23:30

Oplev:
hun_sagde – Navi Libra – Godt Gået Frej – Enilora

Fire unge og enormt spændende nye artister på musikhimlen viser deres musik frem, efter at være blevet udvalgt i det tværgående samarbejde Pitch.

I slut 2022 blev første den at Pitch afholdt. Her havde unge aspirerende musikere mulighed for at fremvise deres musik for en udvalgt gruppe bestående af branchefolk fra musikselskaberne The Bank og The Artist samt produktioncentret Promus og kulturforeningen Aarhus Volume.

Gruppen har udvalgt de fire artister hun_sagde, Navi Libra, Godt Gået Frej og Enilora til at showcase deres musik i en større ramme.

Oplev de fire spirrende kunstnere, som håber på at blive en del af den etablerede danske musikscene i Volume Village.

___________________________________________

Læs mere om artisterne herunder.

𝐡𝐮𝐧_𝐬𝐚𝐠𝐝𝐞:
hun_sagde er følsom, rå og energisk hiphop med toner af artpop og R&B. hun_sagde fortæller gennem poetiske tekster om menneskets og samfundets mørke sider, og er ikke bange for at tage fat i de emner, ingen andre tør røre. På scenen kulminerer hun_sagde og hendes band i en energieksplosion, som gør det svært at stå stille, og teksterne leveres så overbevisende og indlevende, at det nærmest er umuligt at fjerne blikket fra hun_sagdes betagende skikkelse. hun_sagde havde koncertdebut i 2020 som support for Zar Paulo på et udsolgt Train, og spillede i 2021 på Uhørt Festival, hvor Soundvenue inkluderede hun_sagde på magasinets top 10 over koncerter på festivalen. Soundvenue’s anmelder beskrev hun_sagde som ”en fascinerende skikkelse som optrædende. Hver linje blev leveret med så meget smerte og indlevelse, at det i længdenligefrem blev hypnotiserende.”

I foråret 2022 udgav hun_sagde debut-singlen ”Ingenting”, og spillede samme år på SPOT Festival, hvor hun modtog 5/5 stjerner for sin optræden af Bands Of Tomorrow med ordene: “hun_sagde levede ikke bare op til mine muligvis urimeligt høje forventninger, men hun overgik dem fuldstændig, og det var svært at gå derfra uden at være helt i ekstase”.
I oktober 2022 udgav hun_sagde den selvtitlede debut-EP og spillede, foruden egne headlinekoncerter i København og Aarhus, support for PATINA på Store Vega og Train. hun_sagde var nomineret til Music City Aarhus 2022’s Talentpris som én blandt fem håbefulde musiktalenter fra det aarhusianske upcoming-miljø.
___________________________________________

𝐍𝐚𝐯𝐢 𝐋𝐢𝐛𝐫𝐚:
Navi Libra tackler de svære sider af livet som 2. generationsindvandrer og følelsen af at høre til to vidt forskellige kulturer og være klemt fast mellem traditionerne fra begge.

I stedet for at holde sig på afstand ser man Navi tage udgangspunkt i dette i sit tekstunivers, hvor han med sin længselfulde stemme synger om ungdommens gnist, rus og modløshed med begge fødder plantet solidt i både provinsen og storbyen.

Genren og lokationen befinder sig typisk et sted i nattelivets stjerner i kombination med skarpe strobelys, store, blanke pupiller og blid soveværelses-RnB, hvor der er et konstant behov for en andens nærvær i morgendagens tågede dilemmaer.
___________________________________________

𝐆𝐨𝐝𝐭 𝐆å𝐞𝐭 𝐅𝐫𝐞𝐣:
Godt Gået Frej omfavner den indre idiot.
Han benåder sig selv og alle andre og siger, at det er okay at være dum i nakken en gang i mellem. Alle teksterne drejer sig om det lille menneske inde i ham selv. Det menneske der humblebragger, prædker om affaldsorteringen, men alligevel smider plast ud i restaffald, når han har en dårlig dag. Han skriver personlige tekster om at være følsom og overtænkende, i forsøget på at normalisere og kærtegne de svære følelser. Navnet Godt Gået Frej er et kærligt klap på skulderen til ham selv, og et forsøg på at sige, at alle de underlige ting der sker inde i hovedet på ham, er lige så okay som alle de gode ting. Frej skriver popsange fordi han godt kan lide det. Han håber folk kan genkende sig selv i det han skriver og måske vil sige godt gået til sig selv lidt oftere.
___________________________________________

𝐄𝐧𝐢𝐥𝐨𝐫𝐚:
Enilora er et helt nyt alt. pop navn fra Norge, som er blomstret op på den nordiske musikscene med bl.a. koncerter på Reeperbahn Festival, Smukfest, Nibe Festival, SPOT, Viva Sounds og turnéer i Norge, Tyskland og Danmark. Nu på vej med ny musik, præsenterer hun melankolsk indie pop, med ambient elektroniske elementer placeret i et nordisk-klingende lydunivers. Enilora formidler personlig ”storytelling”, hvor hun gennem sin jordnære tilstedeværelse og sit frie udtryk, skaber et rum, hvor vi kan åbne op for os selv og spejle os i hinanden.
___________________________________________

Pitch Live er et samarbejde mellem The Artist, The Bank, Aarhus Volume og Promus.



Detaljer

Dato:
16/03/2023
Tidspunkt:
19:00 - 23:30
Pris:
50,00kr.
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://fb.me/e/2zwjeRcTQ

Sted

Volume Village
Thomas Koppels Gade 201
Aarhus C, 8000 Denmark
+ Google Maps
Telefon
+45 4160 6076

Arrangør

Aarhus Volume
Telefon
41606076
E-mail
kontakt@aarhusvolume.dk
Se Arrangør hjemmeside

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er ikke længere tilgængelige