Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Plekter Tour
26/05/2023 // 19:00 - 23:00

Emil Bror er en ung sangskriver der, med sine stemningsfyldte sange, prøver at skabe et nysgerrigt og undersøgende lydunivers, hvor han ikke er låst fast af én genre, stil, eller idé. Med en poetisk bevidsthed arbejder han legende med sproget og dets facetter, og prøver altid at hive fat i nogle af de følelser, som vi alle sammen kender. Relationerne mellem mennesker, frustrationen med fremtiden og personlige historier er nogle af de emner som præger Emils musik, og han er aldrig bange for at grave nogle af de ting frem, som også kan gøre lidt ondt. Emil Brors musik tager dig fra Hong Kong til Barselona i sin søgen på inspirationen og den gode idé, og han er aldrig bange for at lade indflydelsen fra hans store idoler vise sige i både hans sange og udtryk. Musikken henter inspiration mange steder fra, men navnligt fra 10’ernes Indierock, og 70’ernes Glamrock. Med et glamourøst og adrogynt udtryk og hans band Astronauterne i ryggen, er der ingen tvivl om at Emil Bror leverer en koncert oplevelse, som tager dig helt til månen

Se mere om Emil Bror: https://www.facebook.com/emilbrormusic 

 

Forelsket består af den dynamiske duo Philip Fleury Hartvigsen og Oscar Reipuert Prins, der forsøger at ramme et følsomt dansk publikum, der er klar til ryste hofterne. Inspireret af en ærlig og ligefrem tilgang til musikken, handler det for dem mere om følelsen der formidles, end hverken tekst eller det instrumental individuelle. Forelsket drager musikalsk inspiration fra alt fra Indie-rock og Synth-pop til Neo Soul og R&B, der formidler et følsomt billede, der lægger op til en samtale om mænds følsomhed.

Se mere om Forelsket her: https://www.instagram.com/forelsket_forevigt/ 

 

For Rakkerpak er det ligeså vigtigt at have det fedt som at tage det tungt. De stormer frem fra det nordjyske og sparker gang i den hvorend de kommer, med en omgang håndspillet hiphop af bedste skuffe! Med et tekstunivers, der vil frem i verden, og uden at miste sansen for detaljen, fører Rakkerpaks to frontpersoner, sammen med et yderst velklingende liveorkester, musikken igennem alt fra store drømme til lækre fester. Rakkerpak har et klart mål om at levere en kompakt pakke af energi fyldt med smagfulde hooks og instrumentale melodier, der hviler på en solid bund af bas og trommer. Bandet består af unge med helt forskellige baggrunde men en stor fælles interesse for hip hop. Derfor er de ikke bange for at tage chancer og blande den energiske rap med både rock, pop og lange guitarsoloer for på den måde at genopfinde den gode melodi gang på gang uden at nogensinde at miste retningen og målet.

Se mere om Rakkerpak her: https://www.facebook.com/Rakkerpakband 

 

Koncerten er en del af Plekter Tour, der arrangeres af ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere), og som er støttet af Statens Kunstfond.

I denne sæson består Plekter Tour af hele 45 koncerter med 15 artister fordelt på spillesteder over hele landet. Denne del af touren spiller i både Aarhus, Odense og København.

Detaljer

Dato:
26/05/2023
Tidspunkt:
19:00 - 23:00
Pris:
50,00kr.
Begivenhed Kategori:

Sted

Volume Village
Thomas Koppels Gade 201
Aarhus C, 8000 Denmark
+ Google Maps
Telefon
+45 4160 6076

Arrangør

Volume Village
Telefon
22 90 49 14
E-mail
kontakt@volumevillage.dk
Se Arrangør hjemmeside

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er ikke længere tilgængelige