Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Plekter Tour
15. april // 19:00 - 23:00

ANEMONEs sange er indbegrebet af et good-feel harmonisk univers, inspireret af de store amerikanske
RnB- og singer-songwriter-stjerner. Sangenes fundament bærer tydelige spor fra jazzens spændende og til
tider komplekse lydunivers, men glattes ud med ørehængende melodier og lyddesign i bedste indie-pop
stil. Lyrikken er identificerbar og henter sin inspiration fra hverdagens prøvelser og spænder bredt i alt fra
emner om kærlighed til karrierevalg og det at vokse op i et rigt privilegeret land, hvor mulighederne er så
mange, at man næsten kan se sig blind på vejen fremad.
I sommeren 2022 udkom ANEMONEs debut single ”BREAKFAST(Interlude)”. Sangen fik en varm modtagelse
og er bl.a. blevet anbefalet på karrierekanonen og spillet i radioen på P5. I efteråret udkom de to
efterfølgende singler ”HOURS” og ”RAIN”, som ligger grundstenene for ANEMONEs kommende debut-
albumudgivelse.

Læs mere om ANEMONE: https://www.facebook.com/ANEMONEofficiel

COLINN bløder for musikken. Den unge historiefortæller skærer sit hjerte ud forærer det til lytteren.
Kærligheden, afhængigheden og angsten er nogle af de mange tematikker hans tekster berører. Tag dog
ikke fejl – festen og energien er centrum til en COLINN koncert! Med genrebetegnelser der svinger fra trap
til pop, indeholder oplevelsen alt fra eftertænksomme sjælere til dansable bangers. COLINN er et nyt navn
på den danske musikscene. Vokalisten Oliver Colin Murphy står bag projektet og har allerede en masse
erfaring i bagagen. Som frontfigur i gruppen ‘FRISK LUFT’ har han været på Spotifys 'New Music Friday’-
playliste og været udvalgt til KarriereKanonen 2020 på DR blandt kun 9 andre artister.

Læs mere om COLINN her: www.facebook.com/detcolinn

Sandra Mariah: Med sit R&B inspirerede flow og harmonier merger Sandra Mariah dansk lyrik med
international lyd og kombinerer elementer fra både R&B, Pop og Hip-Hop. På sin EP 'Beton Blomster '
inspireret af Tupac ' s 'The Rose That Grew From concrete ' hylder hun b.la. det smukke ved at komme
blokken.

Læs mere om Sandra Mariah: https://www.instagram.com/sandramariah/

Koncerten er en del af Plekter Tour, der arrangeres af ORA (Organisationen af Rytmiske
Amatørmusikere), og som er støttet af Statens Kunstfond.
I denne sæson består Plekter Tour af hele 45 koncerter med 15 artister fordelt på spillesteder over
hele landet. Denne del af touren spiller i både København, Odense og Aarhus.

Detaljer

Dato:
15. april
Tidspunkt:
19:00 - 23:00
Pris:
50,00kr.
Begivenhed Kategori:

Sted

Volume Village
Thomas Koppels Gade 201
Aarhus C, 8000 Denmark
+ Google Maps
Telefon:
+45 4160 6076

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er ikke længere tilgængelige