Sira Jovina startede sin musikalske rejse i 2023, da hun gjorde sig bemærket på TikTok, hvor hun inviterede sin hurtigt voksende følgerskare ind på sit teernageværelse. Her skrev hun sange, mestrede flere instrumenter og sang akustisk fra det tryggeste sted, hun ved, sin seng. Kort inden 2023 rendte ud, udsendte hun helt selv sin første sang nogensinde "Længe Siden", produceres af hendes storbror, Emil, mens Siras far, Asher, spiller bas. Sangen er i skrivende stund blevet streamet mere end 850.000 gange, helt independent og drevet af sine mange fans, der har fulgt med siden sangene fra teenageværelset.
I 2024 signede 20-årige Sira Jovina med Def Jam og udsendte EP'en "Min Drøm, Min Altid", der præsenterede Sira Jovinas introducerende fortælling og musikalske idéer. Et yderst kunstnerisk projekt, skræddersyet efter Siras eget hoved, der foruden musikken, mundede ud i et visuelt univers, der forbandt soveværelset med drømmene og ikke mindst ambitionerne. EP'en blev udgivet med flere akustiske versioner og musikvideoer.
Udover spændende releaseplaner, har Sira også et yders aktivt live-år foran sig. I efteråret spillede Sira to udsolgte support-shows for Mas i Store VEGA og i Voxhall, og d. 1 marts indtog hun Hotel Cecil med sit første headliner-show i eget navn, en headliner, der allerede sidste år gik udsolgt. Yderligere vil man til sommer kunne opleve hendes debut på flere af landetes store festivaler, bla. når hun indtager årets SPOT-festiv